Klassisk homøopati
Antroposifisk homøopati
Auriculoterap
Irisanalyse
Kostvejledning

Klassisk homøopati


Klassisk homøopati kan også kaldes holistisk årsagsbehandling. Det bygger på princippet om, at “lignende skal helbredes med lignende” (Paracelsus 1493-1541). Det vil sige, at lidelser kan helbredes ved at fortynde det sygdomsfremkaldende stof meget og anvende det som "modgift" til sig selv.

Homøopatiske midler understøtter således kroppens egen evne til at genskabe fysisk balance på naturlig vis.

Homøopatisk medicin kan bruges til behandling af mange forskellige lidelser samt til at regenerere og forebygge. Medicinen fremstilles naturligt, sådan at den ikke belaster kroppen og miljøet yderligere. Derfor er brug af homøopatisk medicin heller ikke forbundet med bivirkninger.

Den homøopatiske viden blev i 1700-tallet genopdaget af den tyske læge Samuel Hahnemann. I dag er homøopati meget udbredt i blandt andet Tyskland, England og Sverige.

Homøopatisk middel

Antroposofisk homøopati

Antroposofi betyder ’visdom om mennesket’. Denne komplekse filosofi blev grundlagt af den østrigske esoteriker Rudolf Steiner i begyndelsen af 1900-tallet.

Det centrale i Steiners lære er, at den fysiske verden er tæt forbundet med den åndelige. Krop og sjæl betragtes i den antroposofiske homøopati derfor som en helhed.

Den antroposofiske homøopati bygger på samme princip som den klassiske homøopati: At lidelser kan helbredes ved at fortynde det sygdomsfremkaldende stof meget og anvende det som "modgift" til sig selv.

Steiner mente dog, at homøopatiske midler, der er baseret på metaller, griber dybere ind i mennesket end plantemidler, og derfor har større helbredende effekt.

Min behandling går derfor ud på, at formidle mineralernes og planternes helbredende kræfter til mine patienter. Det er naturen, der helbreder.

Auriculoterapi

Auriculoterapi er måske bedre kendt som fransk øreakupunktur.

Behandlingen udøves efter den franske læge Dr. Paul Nogiers teorier om, at der i ørerne findes nogle aktive punkter, som når de stimuleres kan afhjælpe eller lindre visse lidelser.

Forskellige kropsdele er således gennem nervesystemet forbundet med disse specifikke punkter i øret. Ved bestemte lidelser bliver de tilsvarende punkter i øret ømme.

Jeg bruger et agiskop til at finde frem til disse punkter, som stimuleres ved hjælp af små nåle, der placeres omhyggeligt i dit øre.

Irisanalyse

Øjnene er vinduet til menneskets indre. Forskellige farvemønstre og tegn i dine iris afslører nemlig ubalancer og din sygdomshistorie.

Irisanalyse er et meget pålideligt diagnoseredskab, der fortæller om din sundhedstilstand. Klare øjne er eksempelvis et tegn på sundhed, mens strukturer og farveaflejringer i bestemte positioner i iris afslører specifikke ubalancer.

Farveaflejringerne viser også, om lidelsen er af- eller tiltagende eller helt overstået. Dine øjne fortæller derfor også din sygdomshistorie, og hvilke sundhedsmæssige problemer du er disponeret for.

Irisanalyse gennemføres ved hjælp af et specielt kamera, som jeg tager billeder af patientens øjne med. Du har mulighed for at se med på billederne.

Kosttilskud

Som supplement til den homøopatiske udligning af ubalancer i kroppen bruger jeg også kosttilskud. Nogle lidelser skyldes nemlig vitamin- eller mineralmangel.

Desuden tilbyder jeg kostvejledning, hvis det er nødvendigt. Det nytter ikke noget at opsøge selv de bedste heilpraktikere eller læger, hvis ikke man ændrer sine vaner og bliver ved med at fylde giftstoffer ind i systemet.

Målet med min behandling er at få den størst mulige effekt og at skabe et sundt miljø i kroppen.

Antroposofi
Auriculoterapi
Udsnit af iris
Frugt